Århus sangskriverværksted

Dato
18/10/2017

Tid
20:30

Lokation
Gyngen

Genre Singer/songwriter

Pris


Århus Sangskriverværksted har fornøjelsen af at præsentere 3 sangskrivere på Gyngen; Dennis Vella, Holger Vig og Ulrik Kamp.

Spillende vært er Inger Fogh.

Bemærk at koncerterne starter allerede kl. 20.30.

Der er gratis entré og alle er velkomne. Læs mere om de tre sangskrivere herunder.

D E N N I S V E L L A
Dennis Vella er singer/songwriter og startede med at spille guitar som 13-årig. Han fik senere lysten til at skabe sin egne sange og kompositioner. Sangene bevæger sig lige fra vintage pop/rock til moderne folk/rock. Lyrikken omhandler kærlighed, fravær af kærlighed og søgen efter at finde sikkerhed i sin egen identitet trods livets humørsvingninger. Dennis udgiver hans debut ep ”Blue” d. 25 august og han vil spille sange fra hans nye ep til koncerten.
Man kan forvente at høre sange som er enkle, beroligende og stærke i udtrykket.

H O L G E R V I G
Holger Vig har begået en række dybsindige, ærlige, sjove, men også rørende sange med historier fra det virkelige liv – om samfundet og dem, der bor i det.

Der er sange om udkanten, troen, tvivlen, livet og døden. Men også underfundige betragtninger om forfængelighed, kærlighed og menneskelig dårskab. Den gode fortælling omfavnes af en dyb vokal, og et enkelt, velklingende guitarspil.

Holger Vig sætter ord på den tid, vi lever i, og den verden vi er omgivet af. Teksterne er tankevækkende. Holger Vig har noget på hjerte. Der er dybde i ordene, og humoren er allestedsnærværende.

U L R I K K A M P
Jeg skriver og spiller sange om det, jeg finder essentielt i livet, nemlig kærlighed, håb og tro.
Kernen i musikken er nærvær, enkle rytmer og stærke budskaber.
Siden 2005 har jeg spillet på diverse singer/songwriter-scener, spillesteder, højskoler, seminarier og ved støttekoncerter for bl.a. Red Barnet og Amnesty International.
Udgangspunktet for musikken er glæden ved at spille og viljen til forandring gennem indsigt. Det er ikke protestsange i den klassiske politiske forstand, men håbefulde protesterende sange om verdens modsætninger og åbenlyse paradokser.
Med musikken forsøger jeg på kærlig og kontroversiel vis at kommunikere min stærke tro på menneskets store potentiale for det gode.

Entré: Gratis
Genre:Singer/songwriter
www.sang-skriver.dk

 

Samarbejdspartnere

Åbningstider

Barens åbningstider:
Tirsdag 11.00-20.00
(ved arrangement også 20.00-24.00)
Ons-fre 11.00-02.00
Lørdag 17.30-02.00


Køkkenets åbningstider:
Tirs-fre 11.00-14.30 + 17.30-20.30
Lørdag 17.30-20.30

Aktuelt

At the jimmy’s music
14/12/2017 kl. 20:30 - 23:30

Mads Hansens kapel
15/12/2017 kl. 21:00 - 23:30

Moebius + Yellow Honey Dew
16/12/2017 kl. 21:30 - 23:30

Unghanekoret
19/12/2017 kl. 16:30 - 18:00

Instagram

Kontakt