Uimonen og Lorenzen

Dato
21/10/2017

Tid
21:00

Lokation
Gyngen

Genre Folk

Pris 60 kr


uim

Uimonen/Lorenzen er en ny finsk-dansk duo som for nyligt har udgivet deres debutalbum “Trilogia/Trilogi – Indigo”.
I denne koncert på Gyngen vil stykkerne fra albummet blive spillet såvel som nye kompositioner, som endnu ikke er indspillede.

Duoen har en stærk tro på, at skønhed ikke følger nogle love eller begrænsninger og de er ikke bange for at bryde genrers normer.
Duoen spiller deres egne kompositioner, som er en blanding af kontemporær nordisk folkemusik, jazz, klassisk impressionisme og verdensmusik parret med polyrytmik, ikke-vestlige skalaer og en bred vifte af alt, hvad de nogensinde er blevet influeret af, såsom Chopin, Radiohead, Nina Simone, Gabriel Kahane og Punch Brothers.

Debutalbummet “Trilogia/Trilogi: Indigo” fik sit navn fra den dybblå tåge, der med sin smukke melankoli er allestedsnærværende i hver eneste sang. I alle stykkerne er der en tilstedeværelse af to nøgne sjæle med et åbent sind og et strejf af melankoli og det er en farve, der har skabt en bordun for hele albummet. Kieslowskis Trois Colouers inspirerede dem til at skabe sin egen farvetrilogi, i deres tilfælde en musikalsk.
Uimonen/Lorenzen er en duo dannet af musikerne Emmi Karoliina Uimonen og Troels Strange
Lorenzen, som begge studerer på Sibelius-Akademiet i Helsinki.
Duoen spiller originale kompositioner i stil med kontemporær folkemusik og med stærke
indflydelser fra jazz, impressionisme og verdensmusik.
Uimonen er en finsk pianist med baggrund i klassisk solo klaver, alternativ pop og teatermusik.
Hun studerer global musik og har en stor interesse for jazz og sydamerikansk musik.
Hendes baggrund i klassisk musik har givet hende en udsøgt nuancering, berøring og forståelse
for flygelet som instrument. Fyldige harmonier, melankoli og en sans for drama kan høres i hendes
kompositioner.
Lorenzen er en dansk akkordeonist. Han er meget erfaren indenfor de forskellige
folkemusiktraditioner i Skandinavien samt fransk-canadisk musik og har eksperimenteret med
andre genrer med jazz som den mest betydningsfulde. Lorenzen bruger sin akkordeon både til
optræden og til at komponere med og udforsker de forskellige måder hvorpå instrumentet kan
udtrykke musikken. Dette er essentielt i hans musik.
Duoen kombinerer vidtstraktheden af deres musikalske indflydelser med nordisk folkemusik på en
meget ærlig og oprigtig måde og fastholder samtidigt en klarhed i deres udtryk og agtpågivenhed til
deres indbyrdes musikalske impulser. Kompositionerne og arrangementerne af duoen er
eksperimentelle og udnytter de forskellige soundscapes som kan opstå mellem klaver og
akkordeon. Improvisatoriske elementer er altid tilstedeværende i deres musik, hvilket gør enhver
optræden unik.

 

Samarbejdspartnere

Åbningstider

Barens åbningstider:
Tirsdag 11.00-20.00
(ved arrangement også 20.00-24.00)
Ons-fre 11.00-02.00
Lørdag 17.30-02.00


Køkkenets åbningstider:
Tirs-fre 11.00-14.30 + 17.30-20.30
Lørdag 17.30-20.30

Aktuelt

Uimonen og Lorenzen
21/10/2017 kl. 21:00

Mánran
25/10/2017 kl. 21:00

Swinging Thursday
26/10/2017 kl. 20:30

Maerkeström + Lotus Noir
27/10/2017 kl. 21:30

Instagram

Kontakt