DJAZZDAYYANI // JULEJAZZ + JULEFROKOST + efterfølgende Jamsession

DJAZZDAYYANI // JULEJAZZ + JULEFROKOST + efterfølgende Jamsession

Dato
06/12/2020

Tid
15:00 - 17:00

Lokation
Gyngen - Maritza-salen

Genre Jazz

Pris 100 kr.

https://www.jazzbilletten.dk/arrangementer/6460/djazzdayyani----julejazz/


Kl. 12:30 serveres klassisk julefrokost som kan tilkøbes, når man har billet til den efterfølgende koncert. Julefrokosten foregår i Gyngens Café Nicolai (Vester Allé 8A, 8000 Aarhus C) og koster kr. 100,- ex. drikkevarer. Der er plads til 40 gæster til frokosten, og vi forbeholder os ret til aflysning i tilfælde af for få tilmeldte. Vi håber at se mange af jer og lad os starte en ny tradition med Julejazz og hygge i december i FO Byen.

Julen er en særlig sødmefuld tid med mange traditioner. Musikken fylder meget i fejringen, og hver i sær har vi vores julefavoritter. DjazzDayyani elsker de gamle julejazzklassikere som fx Have yourself a merry little Christmas og Winter Wonderland, og de har spillet julen ind for mange glade publikummer i årenes løb. På repertoiret finder du også nogle af de bedste danske julesange og ikke mindst en fællessang eller to.

DjazzDayyani består af fem aarhusianske musikere med store bankende jazzhjerter. De er alle velkendte ansigter i byens jazzliv, og de har spillet sig tæt ind på hinanden i årenes løb, så de fremstår som en sammenspillet og velswingende enhed.

Det er muligt kun at købe billet til koncerten kl. 15

Camilla Dayyani (voc)
Mads Ole Erhardsen (t-sax)
Morten Haugshøj (g)
Peter Friis (b)
Ulrik Bisgaard (drm)

Efter koncerten inviteres alle til jamsession med Morten Haugshøj som vært.
Denne jamsession bliver et fast månedligt tilbud til byens musikere og jazzpublikum.

Morten Haugshøj (g) har været med i mange år på den århusianske jazzscene og var blandt andet manden, der i en flerårig periode videreførte jamtraditionen efter hedengangne Bent J på Nørre Allé lukkede. Så det er en rutineret jamvært, der denne dag styrer løjerne med de musikere, der kommer forbi for at jamme.

Morten Haugshøj har – med sin gruppe – flere albums bag sig – senest det meget anmelderroste ’’The Street Doctor’’.

Der er fri entre til jam for både publikum og musikere :- )

 

Samarbejdspartnere

Åbningstider

Café Nicolai:
man-fre: 9.00-13.30
Weekend: Lukket


Gyngen:
Se arrangementer
Dørene åbner en time før start, med mindre andet er angivet

Sociale Medier



Instagram

Kontakt