Jobmuligheder

Pt ca 55 mennesker er engagerede i driften af de samlede aktiviteter på Kulturgyngen: 8 fastansatte, ledige i Vejlednings- og Opkvalificeringsforløb fra kontanthjælpsområdet, køkken- og kontorelever, unge i samfundstjeneste, praktikanter, revalidender – og enkelte frivillige.

Udgangspunktet er, at alle indgår i arbejdsgrupperne og i det daglige arbejde. Sideløbende hermed arbejdes der målrettet mod en afklaring af fremtidigt arbejde eller en uddannelsesplan for den enkelte person.

Fastansatte / vikariater

Køkkenmedarbejder
Køkken-teamet består af mennesker med forskellige personlige og faglige forudsætninger. Gennem forløbet får medarbejderen praktisk oplæring og erfaring med den daglige drift og arbejde i et café/restaurationskøkken. Køkkenet fremstiller frokost, aftensmad, buffetter med varme og kolde retter til de daglige kunder og til større eller mindre selskaber. Vi lægger vægt på at lave grøn og velsmagende mad, både kød og vegetarisk, at bruge friske råvarer og at tilberede det hele fra grunden. Feks. bager vi selv alt vores brød hver dag.

Restaurationsmedarbejder
Restaurations-teamet betjener kunderne på Gyngen. Arbejdet indebærer servering og afrydning ved borde, optælling af varebeholdning og rekvirering af varer. Desuden hjælpes med afvikling af diverse koncerter / kulturarrangementer. Efter en indkøringsperiode har medarbejderen mulighed for at blive baransvarlig. Dette indebærer ansvar for åbning, afvikling og lukning samt indkøring af nye ansatte.

Bogholder
Kulturgyngen er en selvstændig privat virksomhed. Projektets økonomi er en kombination af egen indtjening gennem restaurationsdrift og tilskud fra offentlige og private fonde.

Gennem forløbet får medarbejderen praktisk oplæring i, og erfaring med, de daglige bogholderiopgaver og kendskab til regnskabsprogrammerne Navision og Excel.

Midlertidigt ansatte / aktiverede
Ring og forhør dig om der er en ledig plads i en af nedenstående grupper.

Køkkenmedarbejder
Køkken-teamet består af mennesker med forskellige personlige og faglige forudsætninger. Gennem forløbet får medarbejderen praktisk oplæring og erfaring med den daglige drift og arbejde i et café/restaurationskøkken. Køkkenet fremstiller frokost, aftensmad, buffetter med varme og kolde retter til de daglige kunder og til større eller mindre selskaber. Vi lægger vægt på at lave grøn og velsmagende mad, både kød og vegetarisk, at bruge friske råvarer og at tilberede det hele fra grunden. Feks. bager vi selv alt vores brød hver dag. Vi har altid kød, fisk og vegetarretter på menuen.

Restaurationsmedarbejder
Restaurations-teamet betjener kunderne på Gyngen. Arbejdet indebærer servering og afrydning ved borde, optælling af varebeholdning og rekvirering af varer. Desuden hjælpes med afvikling af diverse koncerter / kulturarrangementer. Efter en indkøringsperiode har medarbejderen mulighed for at blive baransvarlig. Dette indebærer ansvar for åbning, afvikling og lukning samt indkøring af nye ansatte.

Informationsmedarbejder
Kulturgyngens informationskontor er et pulserende miljø, hvor telefoner ringer, informationer og meddelelser ryger gennem luften, folk kommer ind fra gaden for at få råd og vejledning om Kulturgyngens virke. Informationsmedarbejderen sidder i centrum for hele kommunikationen, en blækspruttefunktion, hvor koordinering, omstilling og formidling er kodeordene. Envidere er der tilknyttet div. arbejdsopgaver i forbindelse med ansættelser, opfølgning af jobkartotek, renskrivningsopgaver, kopiering, forefaldende sekretær arbejde. Der kan tilbydes kurser indenfor kommunikation.

Bookingmedarbejder
Som bookingmedarbejder ved Kulturgyngen varetager man opgaver i forbindelse med koncerter/arrangementer på Gyngens scene. Jobbet indebærer booking af bands / arrangementer, kulturelt opsøgende arbejde, PR, tekstarbejde (månedsprogram, presse ect.), div. administrative opgaver, koordinering med afviklede personale (teknikere og barpersonale), bogholderi, plakatdistribution etc. Vi tilbyder et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø indenfor musikbranchen.

Lyd-/lystekniker
Som teknisk medarbejder på Gyngen kan man tilegne sig konkret praktisk erfaring med lys- og lydarbejde i forbindelse med afvikling af koncerter/arrangementer. Mulighederne for at komme videre med uddannelse/arbejde indenfor det tekniske område forbedres. Jobbet består i opsætning og betjening af lys- og lydanlæg ved afvikling af arrangementer samt vedligeholdelse af samme anlæg. Man skal være “teknisk koordinator” i forhold til brugerne og udføre div. forefaldende opgaver i forbindelse med arrangementer, koordinering med booking, barpersonale, pedeller etc.

Pedel
Kulturgyngens pedelgruppe står for rengøring og vedligeholdelse af restaurant Gyngen; koncertrum, bandrum, toiletter, afløb, trapper, kopirum, baderum, vinduer, værksted, udendørs gårdarealer, inventar mm. og div. indkøb i forbindelse hermed. Div. piccolofunktioner indgår også i jobbet.

Regnskabsmedarbejder
Kulturgyngen er en selvstændig privat virksomhed. Projektets økonomi er en kombination af egen indtjening gennem restaurationsdrift og tilskud fra offentlige og private fonde.
Gennem forløbet får medarbejderen praktisk oplæring i, og erfaring med, de daglige bogholderiopgaver og kendskab til regnskabsprogrammerne Navision og Excel.

IT-ansvarlig
Som IT-ansvarlig kommer du til at arbejde med IT support for hele Kulturgyngen, så du skal have lyst til og interesse for at arbejde med IT.