Gyngens scene

Gyngens scene flyttede i 2019 fra Mejlgade til FO-Byen. Her bruger vi forskellige venues afhængig af, hvilket arrangement vi præsenterer. Vi afholder primært koncerter i Maritza-salen, men benytter også mulighederne i Stiften Lounge og Foredragssalen. Vi holder også udendørs arrangementer i Den Hængende Have. Ved særlige lejligheder benytter vi også eksterne venues.

PROGRAM
Du finder vores aktuelle program her på siden eller på Facebookbegivenheder.
Du kan også følge vores sider både på Facebook og Instagram.

   

BOOKING
Da Gyngen flyttede fra Mejlgade og til FO-Byen blev vi sat på opgave. Vi ville gerne have sjælen i huset i Mejlgade med, samtidig med at muligheden for at nytænke vores profil opstod.

Gyngens primære fokus er på world, folk og jazz, og vi modtager honorarstøtte fra Aarhus kommune og Statens Kunstråd til disse genrer.

Med nye samarbejdspartnere, events og muligheder, ser vi frem til at byde dig velkommen i en ny version og fortolkning af den gamle kulturinstitution.
Kontakt vedrørende booking af koncerter: Booking@gyngen.dk.

 

SAMARBEJDSPARTNERE
Gyngen har allerede en række veletablerede samarbejder med andre kulturaktører i Aarhus. Det drejer sig blandt andet om:

  • FO-Aarhus
  • Aarhus Festuge
  • Jazzselskabet Aarhus
  • Opgang 2
  • Århus Sangskriverværksted
  • Grobund Bandakademi
  • Aarhus Folk Festival

Vi er altid åbne overfor nye samarbejder. Så kontakt os gerne med din idé.