Nye arrangementer

Det er en fornøjelse for alle os her på Gyngen, at vi endelig kan sige velkommen i vores nye lokaler. Fredag i Festugen – den 6. september – slår vi dørene op til vores første arrangement på denne side af sommeren. Dette bliver også første gang vi skal afvikle et arrangement efter vi er flyttet ind i FO-byen. Vi glæder os helt vildt, og håber at I vil komme og fejre det med os.I anledningen vil vi gerne gøre opmærksom på hvor man kan finde os. Som sagt er vi flyttet ind i Folkeoplysningens Hus, som ligger på Vester Allé 8 i FO-byen. Det er her det nye Gyngen kommer til at høre hjemme, og det er her størstedelen af vores arrangementer vil løbe af stablen. Vi har dog, i vores nye nabolag, mulighed for at benytte os af flere lokaler – heriblandt Stiften Lounge, hvor Liga Latina kommer og spiller den 6. september. Stiften Lounge ligger på Frederiksgade 78B, lige ved siden af Folkeoplysningens Hus, og er super nemt at finde.Vi håber I alle har haft en fremragende sommer, at vi ses til Festugen, og at I vil være med til at indlede dette nye kapitel i Gyngens historie. Vi ses!